”Hvem var det lige, der blev dømt for mordet på min tip-tip-tipoldefar tilbage i 1850”? Det er et af spørgsmål, som Nordjyskes nye avisarkiv kan være med til at svare på.

Søndag blev arkivet præsenteret på årets historiske julebogsmesse, og de flere end 200 tilhørende var meget begejstrede, fortæller Tove Michelsen fra HistorieAalborg.

På tirsdag bliver den første portion avissider - 980.000 styk - tilgængelige. Det er siderne fra NORDJYSKE Stiftstidende og dens direkte forgængere, hvoraf den første udkom første gang 2. januar 1767.

I løbet af 2016 følger yderligere 2,2 mio. avissider fra aviser, der hen ad vejen er blevet en del af NORDJYSKE-koncernen. Det gælder Morsø Folkeblad, Thisted Dagblad, Fjerritslev Avis, Vendsyssel Tidende, Frederikshavns Avis, Løgstør Avis og Skagens Avis.

Sæbybogen kom på gaden i går

Så nu skal der læses lokale historier, fra før verden gik af lave. Og det er altid sundt at dykke ned i historien, for så lærer man som regel en del - både om fortidens hændelser, nutidens forandringer og sin egen plads i historien.

Nyhetsbrev fra Slekt1

 

Gratis slektstavler